´Tjeck in with your Spirit´, så undgår du at blive hjernelåst.
Kun at betjene dig selv er ikke tilstrækkeligt.
- Du må betjene din familie, dine venner, andre du tror på.
Arbejd med dine ressourcer (talenter, erfaringer, kræfter, penge).
- Genplacer din energi i stedet for at bruge den op.
Vær opmærksom på: at bede, at lytte, at adlyde ´your Spirit´.
- Hvis du følger dette råd, bliver du del af indsigten samt af det, hvorfra den er givet dig...
Meditation over Dagens ord: her
Centrerings-øvelse:
Figuren er af Sally Downes & Debbie Hinks
fra "The book of Sound Therapy" af Olivea Dewhurst-Maddock
Gaia Books Limited. UK 1993
1. Sæt dig og betragt denne figur, som er et lydbillede - fremkommet ved at stryge en violinbue hen over kanten på en metalplade med sandkorn på (som savspil). Sandkornene lægger sig ved den spillede tone i dette mønster!
2. Når du på én gang kan se alle tre cirkulære former, lukker du øjnene, og nu ser du dem for dig i dit indre blik.
3. Efter et par minutter åbner du igen øjnene og ser, om figuren er, som du har forestillet dig den.
4. Igen lukker du øjnene og ser hele figuren for dig, og nu sætter du en tone an (humming - toning), som om du synger efter dette billede - som om det er en slags nodebillede for dig.
5. Til slut åbner du øjnene, strækker dig i velbehag og lader spontane lyde følge med dit velbehag.
Visualiserings-øvelse:
Æblekernen

1. Forestil dig selv stående midt inde i et nyplukket æble.
Du har æblet omkring dig. Over dit hoved har du æblets stilk, som er forbindelsen til træet. Midt under dig har du æblets blomst, hvorudfra det hele er vokset.
2. Kontakt dit solar plexus, som er psynonym med æblets kernehus.
3. Løft nu energien fra solar plexus, kernerne i kernehuset, op i din krone, hvorudfra stilken er groet og befinder sig, som en slags antenne opad.
4. Send den opløftede energi ud i "æblets" skal hele vejen rundt om dig, og lad den samle sig i "æbleblomsten" midt mellem dine ben og fødder - lige neden for din rodenergi.
5. Løft igen "den blomstrende og befrugtede energi" op herfra til solar plexus. Hvil her et øjeblik og få følekontakt med dit vitaliserede og med Jord og Himmel forbundne solar plexus.
6. Fortsæt på samme måde 3-5 gange i det tempo, der passer dig, men tilstrækkelig langsomt til, at du opnår føling med hvert sted undervejs.
7. Tak for livet der er dig givet ♥
Visualiserings-øvelse:
Barnet i os
I arbejdet med visualisering og sansning må vi etablere et møde imellem den indre kvinde, den indre mand og det indre barn; et såkaldt trekantmøde. Det er nødvendigt for at skabe lys og balance i visualiseringerne.
Kilde: Birgit Lynge: ”Visualisering & sansning – om at følge dit hjerte”, side 18:
Se for dig, at du byder dine indre voksne personer velkommen. Hvis du er kvinde, begynder du med din indre kvinde, og hvis du er mand, begynder du med din indre mand.
Se hvad der sker, og accepter din indre persons tilsynekomst og udseende, uanset hvilken figur (persona) hun eller han optræder i.
Derefter byder du velkommen til din indre voksne person af modsatte køn. Se dem nu tage hinanden i hånden og med hver deres ledige hånd tage imod dit indre barn.
Byd også barnet velkommen.
Visualisér at dine tre indre personer - indre kvinde, indre mand, indre barn - holder hinanden i hænderne og danner en trekant i gensidig tro, værdighed og kærlighed. Lad opmærksomheden hvile ligeligt på dem alle tre: kvinden, manden og barnet.
Slut med bevidstheden i dig selv, fysisk-psykisk-åndeligt, og nyd at være dig. Giv din tak for livet, som er givet dig at leve fuldgyldigt.

Sang-øvelse:
Nærvær og udstråling
Lad din opmærksomhed gå til din fysiske krop som helhed - fra yderst til inderst, fra top til tå. Hvis du har vanskeligt ved at blive kropslig, så dans og syng i 5-10 minutter.
Dernæst: lad din opmærksomhed omslutte og integrere dit sind med en fornemmelse af, at du trækker alt hjem i hjertet med en dyb indånding, så du intet "udestående" har.
Nu flytter du opmærksomheden til dit åndedræt blot ved at følge det, lige som det er: indånding - pause - udånding - pause, osv. Du fortsætter med dette, indtil du finder ro og glæde ved det, og det er ofte efter 3-5 minutter.
Herefter begynder du at nynne sagte på en stille udånding. Det fortsætter du med i 10-20 minutter. Din stemme vælger selv tonehøjden på din nynnetone, og når du føler tonehøjden komfortabel, så forbliv hvor du er. Din nynnetone er nemlig et redskab - ikke en præstation... Et redskab til at aktivere alle de muskelgrupper, som din krop af sig selv sætter igang, når du synger, og det er virkelig mange!
At nynne er blot at synge på en vældig ressourcebesparende og afslappet måde, men alt i kroppen "sætter ind" som ved al anden form for sang.
Din krops centrering flytter gradvist ned i underlivet, midt imellem navle og bækkenbund. Energimæssigt kalder vi dette sted for Hara (sanskrit). Fra dette gyldne og kraftfulde sted dybt i dit Allerhelligste strømmer din selvhelbredende kraft, din udstråling, din sexualitet, din skaberevne. Her både modtager og sender du liv ud i verden. - Dit nærvær er nu så intenst, som i din inderligste elskovs forløsning.. eller umiddelbart efter, hvor en dyb og glædesfuld ro, hvis ikke lykkefølelse, indfinder sig.
Kom an, Verden: "Love is life - Life is Love".
Bevidsthedsøvelse: Vores indsats
Denne øvelse aktiverer din kontakt med naturen i og omkring dig.
Kilde: Birgit Lynge, ”Musisk helbredelse – om musik, billeder og farver i personlig udvikling”, side 116:
Placér dig et uforstyrret sted ude i Guds frie natur, måske på dit yndlingssted, og giv dig lov til blot at være nærværende med alle dine sanser åbne og ”lyttende”. Bevidsthed om dit åndedræt (indånding – pause – udånding – pause, osv.) hjælper dig hertil.
Du kan nu gå dine sanser igennem en efter en: lugt, smag, syn, følelse, hørelse, indsigt, kærlighed.
Vælg nu spontant et eller andet fra naturen - et træ, en blomst, en sten, en stjerne – noget som du kan være sansemæssigt lyttende overfor og således få visdom af.
Begynd med at fokusere på det valgte, dvs. at se det med dine to øjne. Luk derefter øjnene og føl dig ind på en slags samvær, hvor du ”ser” det valgte ud fra dit hjerte. Jeg kalder det: ”at se fra hjerteparabolen”.
Acceptér den viden og visdom, du ved dette samvær modtager i dit hjerte. Erkend den som sandhed.
Afslut dit møde efter 10-20 minutter med en tak til alt og alle, som du af hjertet føler for at give taksigelse.