Elsk
som om du aldrig er blevet såret!
Solsangen
En tak til Skaberen og det skabte er udsunget af Den hellige Frans af Assisi omkring 1200-tallet, og han kaldte sin sangbøn: "Solsangen".
Her finder du en gengivelse af den fra Birgit Lynges bog "Musisk helbredelse", side 120. Du kan læse sangbønnen højt eller synge den i din helt egen spontane sang.
- Franskmændene har følgende udsagn om sang:
"At synge er at bede to gange".
- Pastor Jan Schmidt har dette udsagn om bønnen:
"Bønnen er jo troens åndedræt".
♦
”Allerhøjeste, almægtige, gode Herre,
Din er al ære, Lov og Pris og al Velsignelse,
Dig alene, du Højeste, tilkommer de,
og intet Menneske er værdig at nævne dig!
Lovet være du, Herre, med alle dine Skabninger,
især Hrr Broder Sol,
Som skaber Dag, og du oplyser os ved ham,
og han er skøn og straalende med stor Glans,
paa dig, du Højeste, er han et Billede!
Lovet være du, Herre, for Søster Maane og Stjærnerne,
paa Himlen har du skabt dem, klare og kostelige og skønne.
Lovet være du, Herre, for Broder Vind
og for Luften og Skyerne og godt Vejr og al Slags Vejr,
hvorved du opholder alle dine Skabninger.
Lovet være du, Herre, for Søster Vand,
hvilken er saare nyttig og ydmyg og kostelig og kysk.
Lovet være du, Herre, for Broder Ild,
for hvem du oplyser Natten,
og han er skøn og liflig og kraftig og stærk.
Lovet være du, Herre, for vor Søster, Moder Jord,
som opretholder os og bærer os,
og frembringer alskens Frugter og farvede Blomster og Græs.
Lover og priser Herren og takker ham
og tjener ham i stor Ydmyghed!”
♦
Du kan læse mere om Solbønnen og om Frans af Assisi i ”Den Hellige Frans af Assisi”, af Johannes Jørgensen. Nordisk Forlag, København, 1907.
